JUNIOR PURCHASER

til oversigten
Indkøber
Junior Purchaser

JUNIOR PURCHASER til spændende vækstvirksomhed

 
Vil du være en del af en sprudlende indkøbsafdeling med et godt miljø og en stærk samarbejdskultur?
Her kan du nyde gode udviklingsmuligheder i en innovativ virksomhed i kraftig vækst. Vil du med på vores rejse, når vi over de næste år udvikler os og vokser endnu mere?
 

 

Få branchens bedste kollegaer

Hos os får du branchens bedste kollegaer, og vi oplærer dig i at servicere, udvikle og vedligeholde vores forretning. Du kan bl.a. møde, Purchasing Assistant; Helle Nørremark:
”Vi har faktisk været en vækstvirksomhed en hel del år, så vi har en position i markedet, hvor vi er helt i toppen. Alle har frihed under ansvar, og vi har hver især stor tillid til hinanden, at vi kan løse opgaverne med succes. Og så kan du også nyde godt af vores sundhedsordning”
”Du kommer ikke til at stå alene, for vi hjælper hinanden, og du får nogle erfarne kollegaer med høj anciennitet. Vi er en familievirksomhed, og det giver en følelse af, at alle kender alle, og vi spiser frokost sammen på kryds og tværs”
siger Helle.
 

Vi kan tilbyde

Du får fast kontorplads på vores nybyggede flotte hovedkontor i Skanderborg. Vi har et godt og velfungerende sundheds projekt med frugtordning samt motion i arbejdstiden.
Du bliver en del af et engageret, dygtigt og erfarent team i indkøbsafdelingen, hvor du kommer til at arbejde med forskellige indkøbsrelaterede opgaver af både strategisk og praktisk karakter. Du får en vigtig rolle i en indkøbsafdeling, der er under kraftig udvikling. Her kan du prøve dig selv af i et job, hvor du får masser af frihed, mange forskellige opgaver og gradvis større ansvar for egne varegrupper. Opgaverne løses i tæt samarbejde med indkøb, salg og logistik i en flad organisation, hvor humøret er højt og omgangstonen uformel.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Indkøbsplanlægning, disponering

  • Priskalkulationer, konsekvensberegninger

  • Udarbejdelse af statistikker

  • Analysearbejde

  • Restordreopfølgning

  • Vedligeholdelse af stamdata

  • Håndtering af opgaver relateret til ISO og sikkerhedsdatablade

 

Vores forventninger til dig

Først og fremmest er det vigtigt, at du synes det kunne være spændende at arbejde med kemi, hygiejne og HoReCa produkter. Dernæst er det vigtigt, at du kommer med en relevant uddannelse kombineret med erfaring inden for indkøb. Du har viljen og lysten til både at lytte og lære, samt ikke mindst tænke innovativt.
Der er en uformel tone, og selvom vi har travlt, så bevarer vi det gode humør og et godt samarbejde. Vi forventer, du kan bidrage med din stabilitet, dine erfaringer og gode ideer.
Du kommunikerer og argumenterer åbent og har fokus på høj service både til leverandører og kolleger.
Du er udadvendt, elsker at lære nyt og kan arbejde selvstændigt. Det er vigtigt, at du er i stand til at prioritere og bevare overblikket over mange igangværende opgaver – også når der er travlt. Endelig har du lyst til sammen med os at investere i din fremtid og et fælles samarbejde.

Derudover forventer vi, at du kan sige ja til nedenstående:

  • God forhandler

  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk – og kan du tale eller skrive tysk på et grundlæggende niveau, vil det være en fordel

  • Du har en relevant videregående uddannelse

  • Er en erfaren IT-bruger

  • Har stor flair for tal og mestrer hjemmevant de forskellige funktioner i Excel

  • Du trives med både strategiske og operationelle indkøbsopgaver

  • Er en teamplayer og kan samtidig arbejde selvstændigt

  • Har et godt overblik og arbejder struktureret

  • Analytisk sans og har fokus på detaljen

  • - og ikke mindst - en hold spiller!

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til jobbet som Junior Purchaser, er du velkommen til at kontakte Purchasing Manager Kate Hovgaard-Mikkelsen på mail khm@toprent.dk eller på telefon 31 50 12 31.
Send din ansøgning og CV til job@toprent.dk, mærket ”INDKØB2017” senest 16. juni 2017.
Forventet ansættelsesstart, 1. september 2017.

Vi glæder os til at lære dig at kende!

Toprent A/S er en virksomhed i vækst! Vi er en dansk handelsvirksomhed, der sælger produkter B2B inden for rengøring, hygiejne og HoReCa (hotel, catering og restauration). Vi har i øjeblikket ca. 40 medarbejdere. Vi vægter vores uformelle arbejdsmiljø og arbejdskultur højt. Toprent A/S er en del af den europæiske sammenslutning Inpacs, der er repræsenteret i 35 lande og omsætter for mere end 15 milliarder kroner årligt. Du kan læse meget mere om vores virksomhed på www.toprent.dk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores nye flotte domicil i Stilling v/Skanderborg.